Så er der begyndt et nyt år, og jeg tænker lidt over hvornår nogen vil gøre mig selskab i haven, for stolen er altså klar, men måske er jeg ene om at synes at stille frostvejr er rigtig dejligt.Jeg nyder at tilbring tid på terassen og se på fuglene som har meget travlt med at fouragere på foderbrættet. Menneskene synes vist det er bedre indendørs, for der er ingen som kommer ud og bruger liggestolen, men mon ikke det bliver bedre om nogle måneder.
Nytårsaften tilbragte jeg hos Karen Margrethe og Valther, hvor jeg blev forkælet med pebernødder og saltstænger (det er ikke noget jeg er vant til, men det var nu meget hyggeligt).
Det var nu også godt at komme hjem igen, for man er jo træt efter en nytårsaften, så jeg faldt straks i søvn, efter en kort løbetur i haven.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar