Hvem er det lige der passer på dem som sover på sofaen? Det er mig. Jeg er der altid, klinet tæt op af sofaen, så der er ikke nogen som skal komme og forstyrre.
Det er også mig, som passer på pakkerne juleaften, vi kan ikke ha' at der kommer nogen for at ta' dem, men jeg kan altså ikke forstå, hvorfor jeg skal lukkes ud i gangen, når der er gaveuddeling, jeg gør jo kun mit arbejde, men da familien skulle ha' gaver måtte jeg altså ikke være med, og blev først lukket ind, da alle gaverne var pakket ud. Øv altså.